Spiritualitet

Spiritualitet er mange ting - jeg tror vi er en del af universet, og universet er en del af os. Vores sjæl eksisterer forevigt og døden er en del af livet... den naturlige cyklus. Ånder, spøgelser som nogen kalder dem, er en del af vores hverdag, og vores afdøde familie og venner fungerer som vores guider fra den anden side... den anden dimension. 

Jeg anvender ikke clairvoyance bevidst men plejer at sige at jeg har en virkelig god intuition. Min mavefornemmelse, intuition... har ført mig gennem livet som en velfungerende vejleder, og jeg mener selv at jeg er en god mor, kone, datter, søster, veninde... et ordentligt menneske der altid vil det bedste for alle og ikke mindst dyrene og vores natur. Jeg trækker ikke noget "helligt" ned over hovedet på nogen... jeg er af den overbevisning at man er der hvor man er, fordi man følger sin egen udvikling i eget tempo. Min mand er eks. slet ikke spirituel og tror at alt slukker når man dør... han må gerne have sin egen tro. Jeg tror på en Gud, som er universets og alles skaber...men ikke på den traditionelle kristne måde, selvom jeg er født ind i kristendommen. Jeg er døbt, konfirmeret og gift i kirken. Jeg følger ikke én religion, men tror på at alt liv er helligt og at helvede ikke eksisterer - og gør det, så er det hér på jorden og ikke et sted vi ender hvis vi har været slemme... :) ej heller at Gud er en gammel mand på en sky der smugkigger og dømmer os i hvordan vi lever vores liv! Uanset om din tro hedder det ene eller det andet, er det i min optik den samme energi vi omtaler, når vi eks. taler om Gud. Så vi er alle lige. 

I min optik respekterer jeg alle religioner, men føler at Gud er den samme og at de forskellige religioner er baseret på fortællinger og fortolkninger fra forskellige verdensdele, hvorfor alt er rigtigt, og alt er forkert på samme tid. Jeg er også sådan en tosse der tror at vi ikke er alene i universet :) Jep... 

Det sidste nye er at jeg har bestilt et par dowsing rods - sådan nogle kobberstænger man i gamle dage brugte ligesom pinde til at finde vandreservoirer eller kilder under jorden. Nu er det meget oppe i tiden til at bruge dem som kontakt til åndeverdnen. Jeg vil lige sige at de ligger stadig i skabet :D 
Jeg har ikke arbejdet med den del af livet/døden, i mange år, og tager tilløb, til at genopfriske det. Og så er jeg jo også bare generelt nysgerrig om det virker... kan jeg virkelig snakke med ånderne ved hjælp af disse som jeg ser andre på de sociale medier gør?! Jeg har jo aldrig brugt redskaber, men jeg må indrømme at det selv for. mig, der generelt er meget spirituel, er en god følelse at have noget håndterbart og hvor jeg selv får den der overbevisning. For selvom jeg kan det, tvivler jeg da også ind imellem på mig selv - for det ER og bliver noget vi først får rigtigt kendskab til når vi selv dør. 
Jeg kan anbefale at se 

Sue Bergmark - Medium v/klarsynsaften i København 2004
Sue Bergmark - Medium v/klarsynsaften i København 2004


Clairvoyant - Medium - Healer - Underviser i intuitiv kunst - Kursusleder & foredragsholder... Det er nogle af de titler jeg før har arbejdet under. Da jeg mødte min mand i 2009, stoppede jeg arbejdet idet mit liv nu behøvede min fulde opmærksomhed. 

  • Uddannet krystal-healer med diplom i 1996-1997 hos Anne-Marie Læssøe, Fredensborg.
  • 1 årig uddannelse på "The english school of mediumship" hos det engelske medium Billy Cook også kendt fra bl.a. TV2's Klarsyn & Åndernes magt. (Diplomeret)
  • Desuden undervist af Tim Abbot, Libby Clark & Colin Bates fra UK.
  • Medieskabs & clairvoyance Seminar med Marion Dampier-Jeans på Hindsgavl Slot sommeren 2005. Diplom for deltagelse.
  • Alternativ skole med engelske medium Billy Cook, psychic artist fra Scotland Dronma, Trance medium Libby Clark & Colin Bates i 2006.
  • Cirkeldeltagelser hos Joy Foundation.
  • Private sittings samt platforms clairvoyance & klarsynsaftener.
  • Advanced Mediumship (Skole på falster - 1-9 sept. 2006) af Paul jacobs.
  • Seminar sommeren 2006 på Marienlyst.
  • 2006-08 Åbner eget spirituelt center/klinik i Hørsholm. Vingen.
  • 2008-2009 Flytter til Vankiva Gård i Sverige, hvor jeg i Hessleholm har et lille kliniklokale i byen hvor jeg tager private sessions. 
  • Afholdte kurser i clairvoyance og medieskab og uddelte diplomer for deltagelse til alle kursister.